Rapa Nui - Påskeøen

Da jeg købte Lonely Planets bog omkring Chile, (i Danmark) var overskriften ”Chile and the Easter Island” (Chile og Påskeøen), hvilket gav mig lidt blod på tanden omkring en tur til Påskeøen. Nu ville jeg jo alligevel være ”tæt på”, så hvorfor ikke prøve at se om det kunne lade sig gøre. Det ville jo være en unik oplevelse!

Efter nogle uger her i La Serena, blev vi alle (udvekslingsstudenterne) inviteret til at komme med på et museumsbesøg, hvilket man jo ikke siger nej til, selvom man måske var fristet J. Inde på dette museum så jeg én af de store Moai statuer som er blevet flyttet fra Påskeøen. (Ganske få Moai har ”fået lov” til at blive flyttet væk fra øen) Endnu engang fik jeg blod på tanden for at, komme ud og se dem og udforske øen. Men under turen, fik vi af vide at det var en rigtig dyr oplevelse og der faktisk ikke rigtig var nogen chilenere som rejser derud, da det er så dyrt. Da jeg hørte at det ville blive en rigtig dyr tur, slog jeg lidt tanken til jorden igen, for jeg slutter jo min tur af med en ferie i Miami sammen med min kæreste, og det skal der selvfølgelig også være penge til J

Så skete det helt fantastiske jo at, min søde veninde hjemmefra, Amalie, kom på besøg. Inden hun kom, skrev vi lidt frem og tilbage omkring hvad vi skulle lave når hun kom. Og Påskeøen var bestemt oppe og vende et par gange, men blev igen skudt til jorden fordi vi synes det blev for dyrt. På Momondo fandt vi billetter til omkring de. 5000 kr. hvilket var alt alt for dyrt for os.

En dag snakkede jeg så med mine forældre, og mor fortalte at hendes venindes svigersøns familie (her fra Chile) lige havde været på Påskeøen og at de ikke havde givet så meget. Så efter en længere snak frem og tilbage, både med dem i Danmark og med familien her i Chile, fandt vi ud af at man kan købe flybilletter inde i det lokale shopping center, som var noget billigere. Her fik vi billetter til 3100 kr. per person.

Vi var vitterligt lige kommet hjem fra vores vintur da vi købte billetterne. Så vi var i La Serena i omkring 2 dage da vi thyboer igen drog af sted på eventyr. Turen var fra d. 15. maj til og med d. 23. maj. 

Eftersom det kun ville koste os 100 kr. ca. for at tage bussen fra La Serena til Santiago, bestemte vi os for at gøre det, i stedet for at flyve J Vi fik bestilt nogle gode sæder med MASSER af benplads og mulighed for at sove J Vi tog af sted klokken 23.00 her fra La Serena og var i Santiago igen næste morgen ved 6 tiden ca.

Lidt skræmte men meget klar til vores eventyr!

Vi var SÅ klar :)

I Santiago fik vi fat i en taxa fra busterminalen og ud til lufthavnen. Det var muligt at tage busser os, men da v var lidt tidspressede (hvilken overraskelse J ) så tog vi det sikre valg og betalte for en taxa.

Vi kom lige til chek-in så det passede perfekt!

Efter min erfaring omkring at rejse til øer, så plejer security at være noget strikse omkring alt hvad der kommer derud, da det på sigt måske vil kunne skade øen. Men det lykkedes både Amalie og jeg, at komme igennem security med vand og mad, uden de overhovedet sagde noget som helst til det. De kiggede ikke engang på skærmen da vi kørte taskerne igennem. Velkommen til Chiles sikkerhedskontrol J

Ude i lufthavnen fik vi os lige en lille Starbucks snack. Da Mia på spansk også betyder ”min” så har de lidt svært ved at finde ud af, om jeg er flabet når de spørger hvilket navn de skal skrive på mine ting, så i stedet for at spørge igen, når jeg nu har svaret Mia engang, så valgte damen på Starbucks bare at skrive Pia. Så der gik lidt tid før jeg fik regnet ud, at det var mig hun stod og kaldte på da vores ting var færdige J

Da vi sidder og venter på at må borde flyet, overhøre Amalie at et amerikansk ægtepar ved siden af os, snakker om hvor vi mon havde fået vores Starbucks fra. Amalie fortæller dem at de kan finde butikken nedenunder, og konen smutter så ned for at købe et krus til deres datter. Imellem tiden snakker vi lidt med manden. Han fortalte at de faktisk bare lige skulle over at kigge et par dage, og så hjem igen. De var bare lige i Chile en uges tid for at se Santiago og så kunne de jo også lige så godt lige rejse over og se øen, nu de var her.

Det var et helt fantastisk syn at have på det hele, hvis man spørger mig. Tænk, at kunne sidde derhjemme en dag og tænke, ”Jeg rejser lige en uge til Chile og hvorfor ikke også lige et par dage til Påskeøen, nu jeg er der?”. Jeg er slet ikke i tvivl om at det her ægtepar havde tingene i orden og sagtens havde råd til turen, men bare det at de gør det! Det tager jo flere måneder til tider år at få planlagt den rigtige ferie for mange. Men jeg tror på at dem som bare rejser ud og lever i nuet, de til tider har en bedre ferie, da de slet ikke har nået at få opbygget nogle fordomme eller forventninger til turen. Vi så desværre ikke mere til de to på vores tur. Men er sikker på de så det de kom efter J

Turen over til øen tog ca. 5 timer, så vi fik masser af tid til at se film, sove og hygge inden den mere ”alvorlige” del af turen skulle begynde J

Da vi ENDELIG lander og kommer ud af flyveren, er lufthavnen ikke mere end et lille fint hus. Det passede så perfekt til øen. Vi havde ikke bestilt noget hotel hjemmefra, da vi havde hørt at det ville muligt at, finde et hostel eller lignede ude i lufthavnen, og jeg skal lige love for at det var rigtigt. De stod i kø for at fortælle os omkring deres skønne campingpladser og bed and breakfast. Vi valgte at tage to overnatninger på et hostel og damen kørte os også hjem fra lufthavnen. God service! J

Temperaturen var omkring de 23 grader, og vi havde stadig tøj på, som passede til temperaturen i Chile. Så vi havde det meget varmt på tuen over til der hvor vi skulle bo J Men det var jo kun super dejligt endelig at få noget varme!

Lufthavnen udefra 

Vores hostel var små fine huse og en lille fælles have med udsigt ned til vandet. Rigtig hyggeligt sted, hvor der også var en masse frugttræer, så den frygt vi fik serveret til vores morgenmad var helt frisk.

Der var dog kun ét problem! Da vi kommer ind i hytten og får pakket ud finder vi ud af at der i min seng er fyldt med myre. Så vi beslutter hurtigt at det kun er for to nætter og så må vi finde et andet sted at bo derfra.

Vi ankom til middagstid, så vi havde hele dagen til at gå rundt og nyde øen.

Det lille hus vi boede i

Der var en lille killing som følte sig godt tilpas hos os :)

Hver morgen var der lækker juice til os. Denne her er med frugten Guayaba. Fantastisk lækker frugt! 

Dette er et træ, som jeg har savnet synes af! her sidder en masse fine papayafrugter på.

Vi fandt en levende Buddha :)

Som alle andre steder var der gadehunde. Men her passede alle på hundende, og eftersom der ikke var ret mange biler på blev de ikke kørt ned som inde på fastland.

Gaden ned til havnen

Samme gade, men op til kirken. Fandt man denne vej, kunne man finde alt på øen.

Surfhavnen.

Fin Moai nede ved surferhavnen 

Surferhavnen

En naturpool

Naturpoolen 

En falsk Moai, men den var fin!

Ja vi er søde :)

Ægte Moai, de står over alt på øen og pynter.

På vores vej ud i det blå, kom vi forbi et lille sted hvor de arrangerede ture rundt på øen og faldt hurtigt i snak med damen der havde det. Vi fortalte at det var lidt vigtigt at der blev talt engelsk under turen også, for at Amalie kunne forstå hvad der blev sagt. Og den søde dame fortalte os at, det var intet problem. Så vi besluttede os for at tage med dem på tur dagen efter. Turen kostede os 400 kr. pr. person, og så ville det være en heldagstur med frokost og selvfølgelig guidet tur rundt.

Efter at vi havde trasket rundt og set på en hel masse, valgte vi at tage ud for at få noget at spise og så hjem og i seng, så vi kunne være klar til vores tur næste morgen.

Vores drinks. De var desværre meget stærke, så de smagte kun halvt så godt som de så ud.

En meget glad Amalie :)

Vores forret, noget indbagt brød med chilidyppelse.

Min Blækspruttesalat. Så bedre ud end den smagte, men så har jeg også prøvet det :)

Friskes Calamares, blæksprutteringe.

Amalies kyllingesalat

Velbekomme :)

En lækker dessert.

Første dag på øen startede perfekt! Dejlig morgen, masser af sol og en fin morgenmad!

Kl. 10 skulle vi mødes med vores guide og resten af holdet der skulle af sted.

Vi finder hurtigt ud af at vi langt fra er de eneste som har ønsket en engelsktalende guide, og da de finder ud af at jeg taler spansk blev vi placeret i den spansktalende chaufførs bus, for så kunne jeg jo bare oversætte for Amalie, som de sagde. Vi kom i bus med et par amerikanere, en hollænder og en tysker, og så et par spansktalende personer. Det var en rigtig hyggelig tur, og begge busser (den spanske og engelske) stoppede sammen, så når der blev fortalt eller guidet rundt, så kunne vi følge hende den engelske guide.

Jeg blev rigtig overrasket over hvor godt engelsk de snakkede på øen. For det er de færreste i Chile som overhovedet snakker engelsk, men ude på den lille Ø, havde de fundet ud af, at hvis de ville leve af turister så måtte de også lære at kommunikere med dem på et fælles sprog. Det tager jeg virkelig hatten af for! J

De små sten I kan se her på billedet, er resterne af de huse der engang var dannede rammerne om en stamme. Husene blev bygget af lavasten og ovenpå husene blev der lagt græs som tag. Husene var aflange og lignede en båd der var vendt om. Grunden til denne form var at, dengang de første ankom til øen var der intet at søge ly i, så de vendte deres både om og brugte dem som midlertidige huse.
De første som ankom til øen var udsendt fra en øgruppe hvor de var sluppet op for mad, og en vis mand i gruppen havde haft en drøm om at, øen ville gå under. Men der ville være en Ø, som de kunne flygte til. Så høvdingen sendte 7 vise mænd ud for at se om der var andre steder de kunne flygte til. Og de vise mænd ramte Påskeøen i påskedagene, hvorfra navnet på øen stammerfra. 

Her på billedet kan I se en cirkel af lavasten. Det var engang et madsted, hvor stammefolkene lavede deres mad. De varmede lavastenene op og bagte på den måde maden nede i hullet.

Her fortæller vores Guide omkring hulerne. Disse huler blev også brugt som tilflugtsted af stammefolkene og man fandt dem oftest ude ved kysten hvor fiskerne brugte hulerne til at sove i.

Med zoom kan man komme langt. Her er de væltede Moaier.
Der er forskellige årsager til at Moaierne er væltede, og stort set alle Moaierne har været væltet på øen, men nogle er blevet rejst op igen. Der er flere grunde til at, Moaierne er væltet. Det har enten været pga. en tsunami som ramte øen mange år tilbage, eller på grund af kampe/konflikter der har været på øen internt imellem stammerne og fra dengang Spanien erobrede øen. Når man væltede en Moai var det som at svække stammen. Så når alle Moaierne var nede, var stammen svag.
Jeg synes det er helt fantastisk at se hvordan de stadig ligger som dengang de væltede. Ingen har overvejet at rejse dem op. Øen/stammen har erkendt deres nederlag og viser gerne det frem og fortæller om det. Fantastisk at ikke alt nu til dags skal være så perfekt. Der er stadig steder hvor man kan se de små ridser i lakken.

Den spansktalende guide var en indfødt og hørte til en af nuværende stammefolk. Han havde sin udklædning på som hørte til hans stamme, og det havde været i hans familie i mange år. Jeg ved at han har det på hver dag for turisterne, men han gjorde det fordi han var stolt over at kunne fortælle os omkring hans kultur og historie, hvilket man sagtens kunne mærke i hans måde at udtrykke sig på.
Han fortalte os at, mange Moai står ovenpå et gravsted og derfor måtte man normalt ikke gå helt hen til dem, da man så ville gå oven på gravene og det ville være en forbrydelse overfor de døde og deres familier. Men da Regeringen fra Chile ikke ville lytte til de indfødte omkring hvor gravene var, er der blot blevet sat hegn op hist og pist, så mange gik ovenpå gravene uden at vide det. Dette gjorde vores Guide meget fustreret. I baggrunden kan I se nogle væltede Moaier, og vi står på den originale grænse, men Regeringens grænse er helt henne ved Moaierne.

Her kan I se hvor forskelliget vejret kan være på øen. På den ene side regnede det helt vildt og på den anden var der masser af sol. Rigtig flot at se.

Her kan I se både væltede og stående Moaier.

Vi tog rigtig mange billeder af os selv, gode som dårlige!

Mest af alt tog vi billeder af os selv, for at bekræfte at vi faktisk var på øen :)

Vi var rigtig klar på at bestige bjerge! Nike og Ecco!!

Efter én dag var jeg hårdt ramt af myggestik. Fik 15 den ene nat. Vores spanske guide fik ondt af mig og sagde at man ved at suge på dem kunne få alt giften ud og så ville de forsvinde, og før jeg vidste af det havde jeg en guide suget fast til mit ben. Meget sjovt men også grænseoverskridende!

Det var vores udsigt oppe fra bjerget.

Amalie viser stolt en Moai frem.

Dette var ét af de vulkankratere der er på øen. Det er super flot og frodigt. Der var masser af vildheste og Moaier over det hele.

Som altid skal jeg spise noget mærkeligt når jeg er afsted, og denne gang fik vi serveret en hel fisk. Den smagte rigtig lækkert.

Vi fik selvfølgelig også Ahu Tongariki at se, og det var helt fantastisk!

Vildheste var over alt på øen. Øboerne lever af dem. og som det kan ses er de brændemærket, hvilket gør at de kan se forskæld på dem. Men de går og passer sig selv indtil de enten skal slagtes eller tilrides. 

Den lille men utrolig lækre strand som var på øen. Som I kan se oppe på bakken er der en lille hule. Det er den jeg senere vil klatre op til.

Endnu engang en række Moaier nede på stranden.

Under turen fik vi en rigtig god kontakt til hollænderen, Bram og tyskeren, Dom. Vi bestemte for sammen at leje en bil dagen efter og tage tilbage til den flotte strand og bruge dagen der. De havde kun et par dage tilbage på øen, så de skulle nydes, og ja Amalie og jeg var jo lige kommet, så vi havde halvanden uge tilbage J

Ude ved stranden var der en hule et stykke oppe af et lille bjerg og Bram, Dom og jeg besluttede os for at bestige det! Der var bare det, at da jeg besluttede mig for det, havde jeg ikke lige tænkt over at jeg var barfodet, og hele vejen derop var det fyldt med lavasten. Lad mig sige det sådan, jeg havde meget bløde fødder da jeg kom ned igen J Men det var det hele værd! Fantastisk udsigt deroppe fra, og hulerne er jo også en rest fra Moai-tiden, så lidt sjovt at se dem som ikke bliver besøgt hver dag af busser og guider. Her var det kun turister som virkelig ville, der så det.

Til aften tog vi alle sammen ud for at se den berømte solnedgang. Og den var ubeskrivelig flot!

Stranden set halvt oppe fra hulen

Jo jo det rigtig nok, jeg var faktisk den første oppe af bakken! :)

Stranden set oppe fra hulen.

Her er vi på vej hen til nogle Moaier for at se solnedgangen 

Her er et eksempel på hvordan husene engang så ud.

På vores rundtur fik vi også fortalt hvad Moaien egentligt skal symbolisere.
Når Moaien blev hejst, var det normalt fordi en betydningsfuld person var død. Ingen af Moaierne er ens, men det er kun dem som er klog på Moaier der kan se det :)

Hvis man kigger godt efter vil man kunne se at Moaien står og holder sig på maven. Det skal symbolisere at den står og holder sig ved livmoderen, altså graviditet. Derudover så symbolisere hatten den kvindelige cyklus, altså menstruationen. Og da de indfødte kom til at skulle lave hovedet vidste de ikke helt hvordan det skulle laves, så de søgte råd hos en af de vise mænd, som fortalte dem at de skulle tage og kigge på dem selv og finde deres inspiration der. Hvilket førte til at kroppen plus hovedet skal forstille sig at være en erigeret penis. På den måde symbolisere Moaien Liv, både før og efter døden.

Fra venstre ses Bram, Dom, jeg og Amalie.
Vi står foran den eneste ægte Moai med øjne og egen hat.

Efter at have boet på det lille hostel et par dage, var vi nu klar til at finde et andet sted, og vi var fast besluttet på at det skulle være med pool, bare fordi vi kunne J Vi fandt et super sødt lille hotel tæt på lufthavnen og et stykke fra byen, men altså alt er jo tæt på, på sådan en lille ø, og der kom ét fly hver dag undtagen mandag og fredag, der kom to. Så det var lige til at overleve. Faktisk så hørte vi ikke rigtigt noget til dem J

Den 18. maj var jeg så heldig at have årsdag med min søde kæreste, så vi havde besluttet at have en pool dag den dag, for så kunne jeg også få snakket med ham J Men eftersom at det også var sidste dag at Bram og Dom var på øen og vi havde bil, måtte vi udnytte tiden bedst mulig. Så vi stod op MEGET tidligt (halv 6) og tog ud til Ahu Tongariki (De 15 store Moai statuer) for at se solen stå op og få solopgangen med.

Det var et helt fantastisk syn og når man står der foran de kæmpe statuer får an virkelig en følelse af ydmyghed. De har set/oplevet så mange ting som ingen andre den dag i ved noget om. Der er blevet slettet/glemt så meget af deres historie, hvilket er tragisk. Mange forskere vil give alt for at, vide bare et myg af hvad de ved. Der er noget majestætisk over dem på en eller anden måde.

Efter at have set det helt fantastiske syn af solopgangen og fået sagt pænt farvel til drengene, dog Amalie og jeg hjem for at afleveret vores bil og så hjem til hotellet og poolen J

Legede lidt med mit kamera, og det kom der nogle ret sjove billeder ud af.

Dette er bjerget som de 15 Moai står og kigger ind på.

Der var desværre ikke meget sol over solopgangen, men det der var så helt vildt flot ud.

Disse to bamser har været med mig overalt, og der er en lille historie omkring det. Det er rejsebamser og den lille blå havde Nick (min kæreste) med til Tyskland da han var afsted på sit udenlandsophold sidste år, og nu følger den så mig. 

Der var en lille killing som nød alt den opmærksomhed den kunne få hver morgen når turisterne kom for at se solopgangen. Her er det Bram og jeg med killingen.

Det bedste billed fra turen! :)

Vi havde et par hoteldage eller tre i løbet af vores tur, og hoteldage betød at vi enten var ved poolen eller bare gik og hyggede os i byen. Der var rigtig mange flotte ting at se på og vi var jo også på ferie så det vigtigste var at slappe af og nyde øen.

BILLEDER FRA POOLEN

Dette var gerne vores frokost når vi havde hoteldage. Super lækre empanadas. Der var med rejer, grøntsager og muslinger. Mums! :)

Hestene var overalt, meget sødt.

Vores hotelværelse. Enkelt og lækkert.

De gik meget ind for miljøet på øen, så der var små sedler omkring at man ikke skulle smide ting til vask med mindre det var nødvendigt.

Udenfor vores hotelværelse havde vi poolen.

Efter godt 3 en halv måned uden så meget som en dråbe regn var det en lettelse at det endelig regnede. Så jeg besluttede mig for at nyde det fuldt ud :)
Jeg havde også lovet at den første gang det regnede ville jeg hoppe i poolen og det kom til at ske! 

Amalie er en rigtig vandhund og hun prøvede hver dag at komme til at slå en koldbøtte men uden alt for meget held. Det blev gerne til en spiral eller andet flot kunstværk. Så den ene dag hvor jeg tænker at jeg lige giver det et forsøg, så lykkedes det mig, og som I kan høre på Amalie var hun lige så chokeret som jeg :D

Porten blev lukket til aften så hvis vi ville ud måtte vi snige os :)

Hotellet vi boede på havde en del arrangementer man kunne tilmelde sig, og en af dem var en aften med Nationaldans og underholdning. Det måtte vi simpelthen se! Så vi blev hentet en aften og kørt ud til en lille restaurant hvor de ville danse for os.

Jeg var meget skeptisk for det hvis jeg skal være ærlig. Jeg var bange for at det ville blive alt for kliche og turistagtigt, men jeg må være ærlig at sige, uden det show havde turen simpelthen ikke været det samme! Det var et helt fantastisk show, hvor de fortalte omkring historien og viste os historien igennem dans. Man kunne virkelig se at de var stolte over deres historie og gjorde ikke det her fordi de kunne tjene en skilling, men fordi de så gerne ville vise deres historie til os.

Der var dog et par gange hvor de så inviterede publikum op for at danse med dem, og hver gang gik Amalie og jeg lidt i panik, for vi ville ikke op og danse. Der er jo ingen af os som har bare en lille smule af den rytme som de har. Plus altså jeg kan jo lige så godt være ærlig for I kan jo se det på billederne, mændene havde ikke så meget tøj på, og altså de havde nok trænet lidt inden showet, så fokus ville nok blive et problem os J Den første gang de inviterede os op var mit forsvar at bare kigge ind i væggen og håbe på at jeg kunne gå i et med den, men det var lidt svært (tro det eller ej J ) for Amalie som sad ud til midtergangen gik i panik og blev ved med at snakke til mig og prikke til mig, så til sidste måtte jeg give op og bare håbe på at de lod os være. Og heldige os! De gik efter børn, pensionister og amerikanere J

Efter showet gik vi ud for at vente på vore bus, så vi kunne komme hjem. Imens vi står og venter får vi lige vendt showet og da også lige mændene fra showet. (Lige meget hvor meget man ville, så var det altså et uundgåeligt emne! J Alle, både mænd og kvinder, fik lov til at se på noget flot. Øboerne var virkelig flotte, både de kvindelige og mandelige! J )
Her kan jeg kun sige at, tak for at vi taler dansk! For ellers ville det have været en utrolig akavet samtale, for alle andre at overhøre J

Inden showet blev vi malet i hovedet med mudder tror jeg det var. Det var lidt sjovt :)

Dette var bandet der spillede

Hun var fortælleren, både på spansk og engelsk.

For at få set den sidste halvdel af øen, besluttede vi os for at tage på endnu en heldags tur. Denne var dog delt op, så vi blev hentet på hotellet om morgenen af bussen og så sat af igen til frokost. Derefter blev vi så hentet igen kl. 15 ca. og tog resten af turen indtil klokken var omkring 19,00.

Turen denne gang gik ud på at få kendskab til historien omkring ”The birdman” (Fuglemanden)

Historien hedder sig at, der på øen for mange mange år siden var nogle forskellige stammer. Hvert år skulle der vælges en ny overhøvding for hele øen. For at det kunne gøres, skulle hver stamme udvælge en mand, dette var normalt en som blev udvalgt fra en drøm af den vise mand i stammen. Men at deltage var fuldstændig frivilligt. Når hver stamme havde valgt en mand blev mændene sendt ud til en lejer, hvor de skulle overnatte og vente på at vejret blev perfekt for at de kunne tage af sted på deres tur.

Orongo er navnet på dette område der kan ses på billedet nedenunder

Her ses hytterne, og det var kun mændende som boede her. Kvinderne holdt til et stykke væk, hvor de lavede mad til mændende og bragte op til dem.

Her er en af hytterne blevet åbnet så man kan se hvordan de ser ud indeni.

Hele missionen gik ud på at, mændene skulle holde øje med de to små øer som lå et stykke fra kysten. Når det blev anstændigt vejr, så skulle de udvalgte svømme/sejle på små surfbræt ud til de to små øer og slå lejer. Der skulle de vente på at, en lille fugl, på størrelse med svalen, skulle komme og lægge æg. Den første mand som havde fået fat i et lille æg fra denne fugl, var så den nye fuglemand og dermed den nye overhøvding.

Mændende skulle svømme ud til den største af øerne og vente på fuglene.

Her kan I se den lille fugl de ventede på.

Hytterne ligger højre side af hullet i vulkanvægen, Og for at mændende kunne komme ned til vandet skulle de hen til hullet og ned, en afstand på omkring 700 m. men det var stejlt! og derefter skulle de svømme omkring 1.5 km. hvor der både var hajer og meget strøm.
Vinderen af hele kampen fik lov til at vælge sin udkårende. Der blev valgt de smukkeste (de mest blonde) fra hele øen og disse kvinder blev lukket inde i et hus ovre på ventre side af hullet. I det hus kunne vinderen så finde/vælge sin kone, når han kom tilbage.

Vejen hen til hullet og stien ned. Men den er lukket for alle turister, pga. sikkerheden. 

Navnet på vulkanen.

Her kan I også se billeder af fuglemanden. Det er en betydningsfuld figur for øboerne og over hele øen vil man kunne finde tegninger af denne mand.

Efter at have set øerne, gik turen ud til det sted hvorfra hattene til Moaierne stammer fra. De blev lavet ét sted på øen og derfra trillet afsted hen til den store Moai. Derfor er hattene næsten aldrig hele, da de er lavet af lavasten som er et meget let materiale og kan nemt gå i stykker.

Det er sådan at en Moai bliver lavet i tre dele. Hatten, hovedet og kroppen. Der findes rigtig mange teorier omkring hvordan man fik dem samlet og rejst op, men på øen hævder de at kroppen er blevet transporteret via "the walking Moai" altså at den "selv" er gået. Hvor man har tippet den fra side til side og på den måde flyttet den. Når den så er kommet op på sin plads, har man bygget en bakke af solide sten op til toppen af kroppen og på den måde kunne trille hovedet op og så lavet ende en bakke og på den måde fået hatten op på hovedet. (Jeg forbeholder mig retten til at have taget fejl af hvad der blev sagt! :) )

Hatte som aldrig blev til noget.

Her kan I igen se forskellen på vejret. Men denne gang blev vi også ramt af vandet.

Den sidste del af turen gik ud på at se de sidste Moai på øen.

Her kom vi blandt andet ud til den eneste ægte Moai som stadig har sin hat og øjne. Der hersker stadig en del tvivl omkring hvordan de brugte øjnene. Men én af de mange teorier var, at når der var en højtid eller kamp, kom øjnene i for at de kunne holde øje med øen, og evt. skræmme udefrakommende.

 Som I måske kan se, så har vi fået taget et billede ved den sammen med Bram og Dom. Men eftersom vi kørte frem og tilbage på øen mange gange, så blev jeg lidt forvirret og kunne ikke helt finde rundt. Det var først da Amalie sagde at vi da vist havde set den før, at det gik op for mig at det var rigtigt J

Vi kom også forbi de 7 Moai, som de eneste, kigger ud over vandet. Igen er der ingen som ved 100 % hvorfor de gør det. Men igen én af teorierne er at, det er de 7 visemænd som var de første som ankom til øen for at udforske om det var et muligt sted at slå sig ned. Og derfor kigger de udover vandet, for at holde øje med hvornår de andre fra deres stamme ville komme.

De 7 Moai

Alle havde deres egen hest på øen og det hyggede børnene sig også meget med. Fantastisk måde at komme rundt på øen. Så slipper de også for alle de dumme problemer med for mange biler.

Igen et eksempel på hvordan de orginale huse så ud, men denne er på hjul, så måske er det datidens campingvogn? :)

Andet sidste stop, var et kort stop ved en grotte. I denne grotte var de sidste tegn på hulemalerier. Vandet havde vasket meget af det væk, men med en godt fantasi kan man godt se det.

Navnet på hulen.

Amalie på vej ned til grotten

Det skal ligene "The birdman" fuglemanden. Samme mønster som er hugget ud i stenen længere oppe.

Turen sluttede ved en tur ned til den lokale havn. Her så vi den sidste Moai, og må indrømme at, at jeg ikke hørte efter, for var meget opslugt af hvad der skete på havnen i stedet for. Jeg havde hørt lidt for meget omkring Moai den dag, og der var kommet en fisker ind med nogle sjove fisk, så det var lidt mere interessant.

Jeg kan ikke huske navnene på fiskene men flotte det var de! Og han havde også fanget en Langoster. Alt fiskeaffaldet smed han selvfølgelig i havnen, men det var det mest fantastiske, for det gjorde at der kom de sjoveste fisk op for at spise det. Og pludselig dukkede der også en meget stor havskildpadde op. Var alt for opslugt af at se på den, så glemte at få et billede. Men fik lidt af alt det andet J

Da øen ikke har nogen havn stor nok til at rumme containerskibe,sejler disse både ud og henter containere ind til havnen. på den måde får de de fleste vare inde på øen. Der kommer dog også noget med flyveren. 

Fiskemanden med hans sjove fisk

Den flotte langoster

Kæmpe langoster!! :D

Her kommer en kæmpe kulgefisk op for at spise.

Efter godt 8 dages fuldstændig og komplet fantastisk ferie/oplevelsesrig tur var det desværre tid til at tage tilbage til La Serena. Vi skulle dog først afsted til aften, så vi brugte hele dagen på at, handle en masse gaver og souvenirs. Til aften sad vi og kiggede lidt trist på hinanden, for nu var desværre slut. Da vi boede lige ved lufthavnen ville vi ikke bestille en taxa. Vi valgte bare at gå de 100 m. Men inden vi var nået at gå ret langt holdt en bil ind foran os og ud sprang en mand som skyndte sig at spørge om han ikke skule hjælpe os hen til lufthavnen med vores kufferter. selvom det kun drejede sig om 50 m. så ville han ikke lade os gå. Super flink mand som kun tænkte på at hjælpe os. Han var selv på vej til lufthavnen for at hente sin datter som var stewardesse på flyet, så han glædedet sig meget til at se hende. Det var en rigtig dejlig afslutning på en fantastisk ferie!

Påskeøen er en ø med så meget historie og et helt fantastisk folkefærd. Et sted jeg aldrig tror jeg kunne blive træt af. Og desværre er det også et sted jeg nok aldrig kommer til at se igen. Det har været en helt helt helt fantastisk ferie og jeg er så glad for at jeg fik lov til at dele det hele med dig Amalie! :) 

Det eneste jeg fortryder at vi ikke fik gjort var en tur rundt på øen til hest, og en snorkletur/dykkertur. Men det var nok klogest eftersom at Amalie ville være nødt til at rede mig pga. mangelende svømmeevne, og derudover så ville Amalie aldrig komme op af det vand igen, eftersom hun ELSKER at plaske rundt J

Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til Påskeøen! Hvis muligheden nogen sinde skulle dukke op for sådan en tur, må I aldrig sige nej! Det vil være en kæmpe fejl J

Sådan en tur har selvfølgelig ikke været gratis. Slet ikke! Men med en opsparing og nogle rigtig søde forældre kan mange ting lade sig gøre! Så 1000 tak til mor og far for at give mig det sidste skub til at komme af sted. Og en særlig og rigtig varm tak skal også lyde til Påskeharen som også kom til Chile i år!
I er alle elsket rigtig højt, for I gør mine drømme til virkelighed også om det så skal sætte nogle af jeres lidt til side. Det er jeg utrolig taknemlig for!