Strandturen

Så længe som jeg overhovedet kan huske tilbage, har min mormor altid rejst ud i verden for at opleve nye kulture og få en masse fantastiske oplevelser med hjem. Vi som familie har altid skulle lægge øre til alle hendes fantastiske historier, og i 90’erne var vi også altid nødt til lige, at skulle se 200 lysbilleder fra hendes seneste tur når vi var på besøg, hvilket dengang for en 9 årig var lidt op af bakke nogle gange J 

Kan huske at jeg altid synes at mormor havde været så pinlig for på alle hendes billeder var der altid mennesker som poserede enten i nogle nationaldragter eller indianerklæder, og det der med bare at tage billeder af folk som man ikke kender, ja det kunne man da ikke bare sådan gøre! 

Men mormor sagde altid at det ville de mennesker som var på billederne gerne, og at de følte sig stolte af at blive fotograferet. Det forstod jeg ikke og har ikke forstået hvad hun mente med det, lige indtil i sidste uge hvor jeg tog mig selv i at lave en mormor.  

Jeg havde besluttet mig for at det nok var på tide at komme lidt ud, så tog sko på og smuttede ned til stranden for at gå en god tur og så lidt frisk luft.

Da jeg kommer ned på stranden kan jeg se, at der sejler en masse små fiskerbåde som ligner, at de er på vej ind med dagens fangst. Jeg kunne se, at de landede lidt længere nede på stranden så det blev mit mål for dagens mål. Gåturen hen til landingspladsen tog omkring 15 min. Og på det stykke tid kom der nok omkring 10 både forbi mig, som alle havde snuden rettet mod landingspladsen, og bag ved mig blev der ved med at dukke nye både op, som alle var på vej hjem.

Her kommer en af bådene ind, og som I kan se er de godt læsset :)

Dagens høst slæbes ind på stranden

De både der ikke blev brugt til fiskeri, blev brugt til hvileplads :)

Henne på landingspladsen kunne jeg se at mændene fra bådene læssede store net ned fra bådene som var fyldt med en slags muslinger. Der stod en gammel mand og kiggede på mig, som om at han tænkte ”Hun må være faret vild”, så jeg tænkte ”Ham spørger jeg lige om hvad der forgår her”, det jeg så ikke lige havde forberedt mig på var, at han ingen tænder havde. Så for mig, som synes den chilenske dialekt er lidt svært at forstå, da de sluger alle s’erne og mumler, gik det bare helt galt herfra! Han blev så glad for at jeg spurgte ham om noget, så han snakkede og snakkede og prøvede at vise mig noget med nogle fagter. Jeg fik så ondt af den her søde mand, for han ville så gerne fortælle mig en helt masse, og er sikker på at han var en gammel fisker med masser af gode historier, men kunne desværre ikke rigtig forstå ham, så prøve pænt at komme ud af samtalen ved at sige ”Jeg vil lige prøve at se nærmere på det hel”, og det synes han at der var en god idé J

Udsigten fra landingspladsen. Det I kan se på den anden side af vandet er byen Coquimbo.

 

De fine fiskerbåde

Den ældre mand som så gerne ville fortælle mig en masse :)

 Da jeg kom ned til vandet og fik set på de store sække med muslinger, fandt jeg en yngre mand (med tænder) som jeg spurgte hvad det var for nogle muslinger. Han blev også rigtig glad og begyndte straks at fiske nogle af dem ud fra sækkene for jeg skulle helt sikkert lige prøve dem. Han fortalte vidt og bredt omkring de her muslinger og at man skulle spise dem rå. Her fik jeg straks en kvalmene fornemmelse! For når jeg tænker rå muslinger så tænker jeg straks også østers, og dét er så ikke lige mig! Og lige nu var der en sød mand i gang med at åbne en musling til mig som jeg skulle prøve, og det er jo uhøfligt at sige nej, eller spytte det ud. Så nu var jeg fanget i, at skulle spise den musling! Konsistensmæssigt var det som at spise en blåmusling, altså fast, men den smagte noget af saltvand i starten og så havde den en sød eftersmag. Meget mærkeligt, men også lækkert J

Her viser manden at for at åbne en musling skal man bruge en anden musling til at skære muslingen fra hinanden.

Wupti og så er den åbnet.

Det er så den del af muslingen man spiser :)

Min gave fra de flinke fiskermænd

Efter at have spise tre styk muslinger fik jeg tid til at gå rundt og tage lidt billeder af livet på landingspladsen. Og som de af jer der kender min mormor, så kunne den sætning ikke lyde mere som min mormor! Men det var hvad jeg gjorde!  J

De store sække som bådene kom ind med

Han sidder og venter på at skal trække bådene op af vandet 

 

Her bliver muslingerne solgt fra

Der slappes af efter fisketuren

Der bygges en ny båd

Her bliver sækkene med muslinger hentet og bragt op til huset

Der bliver sikkert diskuteret omkring dagens fangst

Muslingerne bliver hurtigt spist.

Bedst som jeg var ved at tage et par billeder mærkes det som om at nogen smider noget på mig. Men ikke hvor som helst! Nej det var lige midt på hovedet af mig! Og der vidste jeg så straks at det desværre nok ikke bare var en gren eller noget. Nej, det var en vaske ægte fuglehømhøm som lige præcis skulle ramme mig J

Så med den på hovedet tænkte jeg, at det nok var tid til at gå hjem igen J

Min mormor skal have en kæmpe tak for at have været så stædig, at hun blev ved med at fortælle og fortælle, og vise flere og flere billeder fra hendes ture. For jeg er helt sikker på at det er hendes skyld, at jeg den dag i dag er så rejseinteresseret og nu åbenbart også er begyndt at fotografere mennesker J