Isla Dama

Når man snakker om hvad man skal lave i Chile er der rigtig mange muligheder. Én af dem kunne være at tage på tur ud i det blå og se et af de mange naturreservater der er. Og det var lige hvad Nicolaj og jeg bestemte os for at gøre J

Vi bestemte os for at leje en bil i en weekend og så komme ud at se en masse.

Fredag var jeg desværre blevet rigtig syg, så jeg var ikke rigtig sjov at ære sammen med. Men vi kørte alligevel til Coquimbo som er nabobyen for at se deres monument som er et slags kors hvor man kan komme op og se i. Det var rigtig flot! Men som sagt var jeg virkelig dårlig, så jeg måtte blive nede på jorden imens Nicolaj tog turen derop. Men der kommer helt sikkert en dag hvor jeg også kan komme der op J

Udsigten fra foden af 

Korset set nede fra, og man kan komme helt op i toppen.

Lørdag havde jeg det heldigvis meget bedre så der bestemte vi os for at tage på en lang tur ud i det blå J

Ved middagstid havde vi pakket bilen og så tog vi afsted. Vi ville besøge Nationalparken som hedder ”Reserva National Pingüino de Humboldt” (Humboldts pingvin nationapark ). Vi havde hørt at der var muligheder for at se pingviner, delfiner og søløver, så det måtte vi jo ud og se!

Eftersom at mobilerne hernede ikke rigtig har internet som derhjemme så havde vi ikke mulighed for at sætte en GPS til, så som vi altid har gjort her i Chile, måtte vi følge et kort som vi havde købt på en tankstadion. Kortet fik os fra Santiago til Valparaíso og derfra til La Serena, så hvorfor ikke nu os!

Vores fine kort

Kortet viste os at vi bare skulle ud af ”Ruta 5” som er en hovedvej der går igennem en stor del af Chile. Efter godt en times tid vist kortet så at vi skulle dreje, og der var også skiltet med at vi skulle dreje af. Der var bare lige et mindre problem. Der var ikke rigtig nogen vej der hvor vi skulle dreje. På kortet stod der at der skulle være en mindre vej, og det passede sørme også!

Men intet skulle stoppe os! Så os af sted, i vores lille bjergged (Chevrolet Spark), ud i ingen ting, hvor ”vejen” var afmærket med små stolper. Det var en rigtig bumletur, op og ned at meget stejle bakker. Var sørme glad for at vi ikke sad i en bus J

Jo jo, ned af bakke og i medvind så kunne bjerggeden godt rykke lidt. Men det forsvandt så os når det gik op af bakke igen :)

Endelig, efter omkring 2½ time kommer vi så endelig frem til byen Caleta Punta Choros hvorfra vi skulle sejle ud for at se de forskellige øer og deres dyreliv.

Eftersom at Nicolaj og jeg er kommet ned til vinteren i Chile, gør det at rigtig mange ting er lukket ned. Og denne by var ingen undtagelse! Man kunne tydeligt se at der om sommeren måtte være en masse at lave her, men eftersom at turisterne er smuttet tilbage til deres hverdagsliv, så har flere butikker og restauranter lukke ned, hvilket gjorde at byen så lidt spøgelsesagtig ud. Men efter lidt søgen fandt i endelig havnen hvor vi kunne komme med en båd på tur.

Den første af øerne (Isla Gaviota) som vi kom forbi, lå kun få meter fra fastlandet og der var blot en strand så vi kiggede lidt og sejlede så videre ud til den næste. Den næste ø vi kom til var berømt for sin dyreliv så her skulle der være mulighed for at se pingviner, søløver, masser af forskellige fugle og hvis vi var heldige så ville der også være mulighed for at se delfiner.

Lige da vi kom hen til øen (Isla Choros) sagde vores guide at vi skulle kigge op på klipperne for pingvinerne ville befinde sig deroppe og ikke ved vandet. Og ganske rigtigt! Sammen med flere andre arter af fugle sad de fine små pingviner og kiggede. Nicolaj og jeg kom til at sidde forrest i båden, hvilket var super godt for at kunne få taget en masse billeder, og lige bag ved os sad en familie med en lille pige, og hende pigen var virkelig henrykt over at se de her pingviner så så snart hun kunne komme til det skreg/kaldte kun alt hvad hun kunne på de her pingviner. Det var meget sødt J Så vi fik en masse gode billeder og et godt grin J

Dette er turbådene

Turens første selfi

 

De små pingviner

Vi sejlede rundt om øen for at få set det hele og søløverne lå rundt omkring og slikkede sol.

Der var masser af søløver over det hele, så her kommer lige en masse billeder fra hele øen

På ”bagsiden” af øen sejlede vi et godt stykke ud i det blå for at se om der skulle være en chance for at se delfinerne. Her lå vi i omkring 10 min og ventede, og hende den lille pige skreg/kaldte alt hvad hun kunne på dem, men der var desværre ikke nogle delfiner hjemme i denne omgang. Så vi gav op og sejlede videre til den næste ø, hvor vi ville gøre et ophold på omkring en times tid.

Bedst som vi skulle til at sejle ind til øen, gasser båden op og sejler hurtigt væk fra land og bedste som vi havde opgivet at få nogle delfiner at se så dukker de op lige ud for den sidste ø. Her lå vi så og fik taget en masse fine billeder af dem. De kom helt op til båden hvilket var rigtig fedt at få lov til at se.

Efter omkring 10 min. Sejlede vi så tilbage til den sidste ø (Isla Dama) hvor der var en lækker strand vi kunne bade fra (Vandtemp. Ca. 15 grader) og ellers kunne man gå lidt rundt og se hvad der var på øen. Nicolaj og jeg gik lidt rundt og sluttede så af på stranden hvor vi lige fik taget et par billeder. Familien som sad bagved os havde taget madpakke med og badet. Så rigtig hyggeligt ud J

Her går vi i land på øen

Det eneste landdyr som vi fik set, var denne lille fætter

Det er så moderne at tage billeder er ens fusser, så mine skulle da også fotograferes i vandet :)

Stranden hvor vi lå og slikkede sol

Turens sidste selfi

Igen skal jeg lige være med på moden så alle kan se at jeg har været her med mine ben :)

Da timen var gået var det tid til at sejle hjem igen. Her så vi ikke noget særligt udover fugle, men vi var også alle meget trætte så det gjorde ikke så meget.

Der var lidt fugle på en af de andre strande. Bliver altid overrasket over hvor store pelikanerne er.

Inde på fastlandet fik vi sagt pænt tak for turen og så gik det ellers hjem igen imod La Serena i vores helt fantastiske bjergged.

På vej hjem tænkte vi at vi skulle høre noget musik. Så jeg begyndte at rode med musikken, men da jeg jo ikke er den store tekniknørd så skulle jeg lige have lidt hjælp fra Nicolaj. Det skal sige at på det her tidspunk køre vi stille igennem en landsby hvor der ikke sker det vilde. Pludselig imens vi roder med musikken lyder der et mindre brag fra undervognen af bilen. Vi kigger forskrækket på hinanden, og så går det op for os, at ingen af os har kigget ud af forruden for at holde øje med hvor vi kørte, så vi havde lige formået at køre en trafikkegle ned, inde midt i landsbyen. Vi skyndte os, at køre ud af landsbyen og først efter et godt stykke turde vi gå ud og kigge på bilen, og der var heldigvis ikke sket noget med den.  Så nu har vi lært at der altid skal være mindst én der kigger ud af forruden imens vi ordner musikken J

Resten af turen hjem gik helt fint og vi er sikre på at vi skal af sted igen når Amalie kommer og besøger os, for det var en rigtig god tur! :D