Isla Dama

Når man snakker om hvad man skal lave i Chile er der rigtig mange muligheder. Én af dem kunne være at tage på tur ud i det blå og se et af de mange naturreservater der er. Og det var lige hvad Nicolaj og jeg bestemte os for at gøre J

Vi bestemte os for at leje en bil i en weekend og så komme ud at se en masse.

Fredag var jeg desværre blevet rigtig syg, så jeg var ikke rigtig sjov at ære sammen med. Men vi kørte alligevel til Coquimbo som er nabobyen for at se deres monument som er et slags kors hvor man kan komme op og se i. Det var rigtig flot! Men som sagt var jeg virkelig dårlig, så jeg måtte blive nede på jorden imens Nicolaj tog turen derop. Men der kommer helt sikkert en dag hvor jeg også kan komme der op J

Udsigten fra foden af 

Korset set nede fra, og man kan komme helt op i toppen.

Lørdag havde jeg det heldigvis meget bedre så der bestemte vi os for at tage på en lang tur ud i det blå J

Ved middagstid havde vi pakket bilen og så tog vi afsted. Vi ville besøge Nationalparken som hedder ”Reserva National Pingüino de Humboldt” (Humboldts pingvin nationapark ). Vi havde hørt at der var muligheder for at se pingviner, delfiner og søløver, så det måtte vi jo ud og se!

Eftersom at mobilerne hernede ikke rigtig har internet som derhjemme så havde vi ikke mulighed for at sætte en GPS til, så som vi altid har gjort her i Chile, måtte vi følge et kort som vi havde købt på en tankstadion. Kortet fik os fra Santiago til Valparaíso og derfra til La Serena, så hvorfor ikke nu os!

Vores fine kort

Kortet viste os at vi bare skulle ud af ”Ruta 5” som er en hovedvej der går igennem en stor del af Chile. Efter godt en times tid vist kortet så at vi skulle dreje, og der var også skiltet med at vi skulle dreje af. Der var bare lige et mindre problem. Der var ikke rigtig nogen vej der hvor vi skulle dreje. På kortet stod der at der skulle være en mindre vej, og det passede sørme også!

Men intet skulle stoppe os! Så os af sted, i vores lille bjergged (Chevrolet Spark), ud i ingen ting, hvor ”vejen” var afmærket med små stolper. Det var en rigtig bumletur, op og ned at meget stejle bakker. Var sørme glad for at vi ikke sad i en bus J

Jo jo, ned af bakke og i medvind så kunne bjerggeden godt rykke lidt. Men det forsvandt så os når det gik op af bakke igen :)

Endelig, efter omkring 2½ time kommer vi så endelig frem til byen Caleta Punta Choros hvorfra vi skulle sejle ud for at se de forskellige øer og deres dyreliv.

Eftersom at Nicolaj og jeg er kommet ned til vinteren i Chile, gør det at rigtig mange ting er lukket ned. Og denne by var ingen undtagelse! Man kunne tydeligt se at der om sommeren måtte være en masse at lave her, men eftersom at turisterne er smuttet tilbage til deres hverdagsliv, så har flere butikker og restauranter lukke ned, hvilket gjorde at byen så lidt spøgelsesagtig ud. Men efter lidt søgen fandt i endelig havnen hvor vi kunne komme med en båd på tur.

Den første af øerne (Isla Gaviota) som vi kom forbi, lå kun få meter fra fastlandet og der var blot en strand så vi kiggede lidt og sejlede så videre ud til den næste. Den næste ø vi kom til var berømt for sin dyreliv så her skulle der være mulighed for at se pingviner, søløver, masser af forskellige fugle og hvis vi var heldige så ville der også være mulighed for at se delfiner.

Lige da vi kom hen til øen (Isla Choros) sagde vores guide at vi skulle kigge op på klipperne for pingvinerne ville befinde sig deroppe og ikke ved vandet. Og ganske rigtigt! Sammen med flere andre arter af fugle sad de fine små pingviner og kiggede. Nicolaj og jeg kom til at sidde forrest i båden, hvilket var super godt for at kunne få taget en masse billeder, og lige bag ved os sad en familie med en lille pige, og hende pigen var virkelig henrykt over at se de her pingviner så så snart hun kunne komme til det skreg/kaldte kun alt hvad hun kunne på de her pingviner. Det var meget sødt J Så vi fik en masse gode billeder og et godt grin J

Dette er turbådene

Turens første selfi

 

De små pingviner

Vi sejlede rundt om øen for at få set det hele og søløverne lå rundt omkring og slikkede sol.

Der var masser af søløver over det hele, så her kommer lige en masse billeder fra hele øen

På ”bagsiden” af øen sejlede vi et godt stykke ud i det blå for at se om der skulle være en chance for at se delfinerne. Her lå vi i omkring 10 min og ventede, og hende den lille pige skreg/kaldte alt hvad hun kunne på dem, men der var desværre ikke nogle delfiner hjemme i denne omgang. Så vi gav op og sejlede videre til den næste ø, hvor vi ville gøre et ophold på omkring en times tid.

Bedst som vi skulle til at sejle ind til øen, gasser båden op og sejler hurtigt væk fra land og bedste som vi havde opgivet at få nogle delfiner at se så dukker de op lige ud for den sidste ø. Her lå vi så og fik taget en masse fine billeder af dem. De kom helt op til båden hvilket var rigtig fedt at få lov til at se.

Efter omkring 10 min. Sejlede vi så tilbage til den sidste ø (Isla Dama) hvor der var en lækker strand vi kunne bade fra (Vandtemp. Ca. 15 grader) og ellers kunne man gå lidt rundt og se hvad der var på øen. Nicolaj og jeg gik lidt rundt og sluttede så af på stranden hvor vi lige fik taget et par billeder. Familien som sad bagved os havde taget madpakke med og badet. Så rigtig hyggeligt ud J

Her går vi i land på øen

Det eneste landdyr som vi fik set, var denne lille fætter

Det er så moderne at tage billeder er ens fusser, så mine skulle da også fotograferes i vandet :)

Stranden hvor vi lå og slikkede sol

Turens sidste selfi

Igen skal jeg lige være med på moden så alle kan se at jeg har været her med mine ben :)

Da timen var gået var det tid til at sejle hjem igen. Her så vi ikke noget særligt udover fugle, men vi var også alle meget trætte så det gjorde ikke så meget.

Der var lidt fugle på en af de andre strande. Bliver altid overrasket over hvor store pelikanerne er.

Inde på fastlandet fik vi sagt pænt tak for turen og så gik det ellers hjem igen imod La Serena i vores helt fantastiske bjergged.

På vej hjem tænkte vi at vi skulle høre noget musik. Så jeg begyndte at rode med musikken, men da jeg jo ikke er den store tekniknørd så skulle jeg lige have lidt hjælp fra Nicolaj. Det skal sige at på det her tidspunk køre vi stille igennem en landsby hvor der ikke sker det vilde. Pludselig imens vi roder med musikken lyder der et mindre brag fra undervognen af bilen. Vi kigger forskrækket på hinanden, og så går det op for os, at ingen af os har kigget ud af forruden for at holde øje med hvor vi kørte, så vi havde lige formået at køre en trafikkegle ned, inde midt i landsbyen. Vi skyndte os, at køre ud af landsbyen og først efter et godt stykke turde vi gå ud og kigge på bilen, og der var heldigvis ikke sket noget med den.  Så nu har vi lært at der altid skal være mindst én der kigger ud af forruden imens vi ordner musikken J

Resten af turen hjem gik helt fint og vi er sikre på at vi skal af sted igen når Amalie kommer og besøger os, for det var en rigtig god tur! :D

Strandturen

Så længe som jeg overhovedet kan huske tilbage, har min mormor altid rejst ud i verden for at opleve nye kulture og få en masse fantastiske oplevelser med hjem. Vi som familie har altid skulle lægge øre til alle hendes fantastiske historier, og i 90’erne var vi også altid nødt til lige, at skulle se 200 lysbilleder fra hendes seneste tur når vi var på besøg, hvilket dengang for en 9 årig var lidt op af bakke nogle gange J 

Kan huske at jeg altid synes at mormor havde været så pinlig for på alle hendes billeder var der altid mennesker som poserede enten i nogle nationaldragter eller indianerklæder, og det der med bare at tage billeder af folk som man ikke kender, ja det kunne man da ikke bare sådan gøre! 

Men mormor sagde altid at det ville de mennesker som var på billederne gerne, og at de følte sig stolte af at blive fotograferet. Det forstod jeg ikke og har ikke forstået hvad hun mente med det, lige indtil i sidste uge hvor jeg tog mig selv i at lave en mormor.  

Jeg havde besluttet mig for at det nok var på tide at komme lidt ud, så tog sko på og smuttede ned til stranden for at gå en god tur og så lidt frisk luft.

Da jeg kommer ned på stranden kan jeg se, at der sejler en masse små fiskerbåde som ligner, at de er på vej ind med dagens fangst. Jeg kunne se, at de landede lidt længere nede på stranden så det blev mit mål for dagens mål. Gåturen hen til landingspladsen tog omkring 15 min. Og på det stykke tid kom der nok omkring 10 både forbi mig, som alle havde snuden rettet mod landingspladsen, og bag ved mig blev der ved med at dukke nye både op, som alle var på vej hjem.

Her kommer en af bådene ind, og som I kan se er de godt læsset :)

Dagens høst slæbes ind på stranden

De både der ikke blev brugt til fiskeri, blev brugt til hvileplads :)

Henne på landingspladsen kunne jeg se at mændene fra bådene læssede store net ned fra bådene som var fyldt med en slags muslinger. Der stod en gammel mand og kiggede på mig, som om at han tænkte ”Hun må være faret vild”, så jeg tænkte ”Ham spørger jeg lige om hvad der forgår her”, det jeg så ikke lige havde forberedt mig på var, at han ingen tænder havde. Så for mig, som synes den chilenske dialekt er lidt svært at forstå, da de sluger alle s’erne og mumler, gik det bare helt galt herfra! Han blev så glad for at jeg spurgte ham om noget, så han snakkede og snakkede og prøvede at vise mig noget med nogle fagter. Jeg fik så ondt af den her søde mand, for han ville så gerne fortælle mig en helt masse, og er sikker på at han var en gammel fisker med masser af gode historier, men kunne desværre ikke rigtig forstå ham, så prøve pænt at komme ud af samtalen ved at sige ”Jeg vil lige prøve at se nærmere på det hel”, og det synes han at der var en god idé J

Udsigten fra landingspladsen. Det I kan se på den anden side af vandet er byen Coquimbo.

 

De fine fiskerbåde

Den ældre mand som så gerne ville fortælle mig en masse :)

 Da jeg kom ned til vandet og fik set på de store sække med muslinger, fandt jeg en yngre mand (med tænder) som jeg spurgte hvad det var for nogle muslinger. Han blev også rigtig glad og begyndte straks at fiske nogle af dem ud fra sækkene for jeg skulle helt sikkert lige prøve dem. Han fortalte vidt og bredt omkring de her muslinger og at man skulle spise dem rå. Her fik jeg straks en kvalmene fornemmelse! For når jeg tænker rå muslinger så tænker jeg straks også østers, og dét er så ikke lige mig! Og lige nu var der en sød mand i gang med at åbne en musling til mig som jeg skulle prøve, og det er jo uhøfligt at sige nej, eller spytte det ud. Så nu var jeg fanget i, at skulle spise den musling! Konsistensmæssigt var det som at spise en blåmusling, altså fast, men den smagte noget af saltvand i starten og så havde den en sød eftersmag. Meget mærkeligt, men også lækkert J

Her viser manden at for at åbne en musling skal man bruge en anden musling til at skære muslingen fra hinanden.

Wupti og så er den åbnet.

Det er så den del af muslingen man spiser :)

Min gave fra de flinke fiskermænd

Efter at have spise tre styk muslinger fik jeg tid til at gå rundt og tage lidt billeder af livet på landingspladsen. Og som de af jer der kender min mormor, så kunne den sætning ikke lyde mere som min mormor! Men det var hvad jeg gjorde!  J

De store sække som bådene kom ind med

Han sidder og venter på at skal trække bådene op af vandet 

 

Her bliver muslingerne solgt fra

Der slappes af efter fisketuren

Der bygges en ny båd

Her bliver sækkene med muslinger hentet og bragt op til huset

Der bliver sikkert diskuteret omkring dagens fangst

Muslingerne bliver hurtigt spist.

Bedst som jeg var ved at tage et par billeder mærkes det som om at nogen smider noget på mig. Men ikke hvor som helst! Nej det var lige midt på hovedet af mig! Og der vidste jeg så straks at det desværre nok ikke bare var en gren eller noget. Nej, det var en vaske ægte fuglehømhøm som lige præcis skulle ramme mig J

Så med den på hovedet tænkte jeg, at det nok var tid til at gå hjem igen J

Min mormor skal have en kæmpe tak for at have været så stædig, at hun blev ved med at fortælle og fortælle, og vise flere og flere billeder fra hendes ture. For jeg er helt sikker på at det er hendes skyld, at jeg den dag i dag er så rejseinteresseret og nu åbenbart også er begyndt at fotografere mennesker J