Så er tiden ved at være løbet ud...
Om mindre end 12 timer er jeg på vej til lufthavnen for at tage på et helt nyt eventyr.
Det ville være løgn hvis jeg sagde at jeg ikke glædede mig helt vildt, for det gør jeg! Men må nok også sige, at jo mere man bliver fastbundet til et sted og får et netværk, jo svære er det også at skulle rive det hele op for en stund og rejse ud.
Forskelden på de andre gange jeg er rejst ud og så denne gang er, at jeg har boet hjemme hos mor og far, og i bund og grund var nået at blive så træt af de gamle (og dem af mig), at jeg bare havde brug for at komme ud og opleve noget nyt og spændende, og så også bevise at jeg kunne en helt masse. (Ligesom man nu skal i sine teenageår ;) ) Denne gang rejser jeg også af lyst, men også fordi det er en nødvendighed for at få mest muligt ud af mit studie og så fordi jeg tror på at det vil være sidste gang i meget meget lang tid at jeg får sådan en kanon mulighed for at rejse ud i 5 måneder :)
Der er sket en del siden sidst!
Bland andet har Nicolaj og jeg været en tur over vandet til storbyen (København) for at hente vores studievisum til Chile.
Det var en hyggelig tur, hvor vi både fik brunch og blev kørt rundt i København af Nicolajs kusine.
Vi havde fået en tid på ambassaden der hed "12-tiden". Kunne ikke lade være med at grine lidt inden i mig selv, da Nicolaj fortalte det, for det er så typisk latinamerikansk, så hvorfor skulle det så også være anderledes i Danmark. Men Nicolaj og jeg troppede op på ambassaden lidt i 12 for det måtte da være ved "12-tiden" men allerede ved døren mødte vi så næste typiske latinamerikanske kendetegn. Vi ringede og ringede på døren, men intet skete. Så fik Nicolaj fat i dem over mobilen og forklarede dem (på dansk) at vi havde en tid og ikke kunne komme ind. Men de var ikke lige helt klar til os endnu, så vi blev lukket ind men derefter kunne vi så sidde og vente i en lille stue.
Da de så endelig efter godt 20 min. var klar og jeg kom ind, skulle jeg blot lige sætte mit fingeraftryk på 3 stykker papir, betale 1300 kr. og så måtte jeg gerne gå ind i stuen igen og vente på at få mit pas. det hele tog nok 40 min. for at vi begge to kunne få vores pas, og så var vi på vej ud igen. Så gik turen hjem til skønne Aalborg igen hvor både Nicolaj og jeg var så trætte at inden af os orkede at snakke sammen i bussen hjem (Og det siger en del!! :) )
Derudover har jeg også fået den aller bedste afskedsfest!
I torsdags d. 20 havde jeg været nede i byen hele dagen sammen med en veninde så vi har godt trætte da vi kom tilbage til kollegiet. Der var pizza-aften, hvilket betyder at vi var en masse der skulle mødes og lave fælles pizza. Da jeg kom ind på kollegiet ser jeg at to af mine gode venner som er flyttet fra kollegiet er der og også laver pizza. Blev super glad for at se dem og tænkte jo ikke nærmere over det, nød bare at de var der så jeg også kunne få sagt farvel til dem. Efter en super aften med pizza tog Nick og jeg hjem i lejligheden. Hvad jeg så ikke har tænkt over var, at der var ryddet helt op og opvasken var taget. Nick begynder sjovt nok også at klæde om til noget mere formelt end det han havde på, men jeg tænkte blot at han nok bare synes det passede bedre end det andet. Men inden jeg ved af det, så står alle mine dejlige venner, som jeg lige havde spist pizza med, i døren og siger SUPRISE! Så har min skønne kæreste arrangeret en lille farvel fest for mig med alle mine dejlige venner, og der er endda blevet lavet en lille bog til mig med hilsner, så kan jeg jo lige kigge i den når det hele bliver lidt svært ;) Det var en super aften, 1000 tak!!
Jeg havde bestemt at min sidste aften herhjemme skulle være rigtig dansk, så vi fik til aftensmad hotdogs med en cocio til. Det bliver simpelthen ikke bedre eller mere dansk! ;) Så nu har både Nick og jeg ondt i maven ;)
Status er nu (d.1/3), at jeg har som det sidste fået købt mig min rejseforsikring (bedre sent end forsent), min kuffert er pakket og klar og bilen er lånt. Nu mangler jeg sådanset bare at komme afsted!
Pas godt på hinanden til vi ses igen d. 11 august!
Masser af knus og kram
Ingen kommentarer:
Send en kommentar