De første par dage i Chile.

Nu er vi endelig landet i Chile, og hold da op hvor er det bare fantastisk!

Men vil lige spole et par dage tilbage for at få det hele med J

Jeg plejer altid at have problemer med overvægt når jeg har pakket alt med i min kuffert, men af en eller anden mærkelig grund havde jeg nogle dage i forvejen prøvet at pakke alt ned, som jeg mente at jeg skulle have med, og efter en længere diskussion imellem Nick, Line og jeg om hvor mange kilo der ville være i den, og jeg var overbevist om, at der ville være 35 kg., fandt jeg til min store overraskelse ud af at der kun var 17 kg. Dette betød jo så at jeg havde masser af kilo jeg kunne fylde ud (måtte have 23 kg.). Så jeg gik i gang med at skrive en seddel omkring alt det jeg skulle have købt mig.

Dagen før afrejse tog Nick og jeg så på shopping i Aalborg for, at jeg kunne få købt de sidste par ”småting”, hvilket var et tæppe, strømper, neglelak, slik og en neglelak.
Da vi så kom hjem og fik det hele pakket i kufferterne og fik den lukket og vejet, viste det sig så at der pludselig var 4 kg. For meget i min kuffert. Typisk mig! Så kunne jeg, endnu engang, som alle de andre gange, stå og sige ja eller nej til, om det var vigtige ting at have med. 

Vi endte med, at få min kuffert ned på 23,7, og de godtog den i lufthavnen, så alt var godt J

Kl. 10,30 skulle vi så stå i Aalborg lufthavn, hvor Nick, Camilla og Line var så søde at aflevere mig. Lige da vi kom ind i lufthavnen, kigger Nick så på mig og siger ”Er der ikke noget vi har glemt?” og jeg kunne ikke lige se hvad det skulle være, for havde både håndbagagen og min kuffert. Nick kiggede så endnu engang, lidt opgivende, på mig og sagde så ”dit nye tæppe!”. Ork jeg blev træt af det da jeg opdagede det! Havde vadet Aalborg tynd for at finde det tæppe og så glemmer jeg det! Typisk mig altså J

Det var bestemt ikke sjovt at skulle sige farvel/på gensyn, men på den anden side så ville det jo være tosset ikke at tage af sted! Og det hele er der jo også når vi vender snuden hjemad J

Da vi var kommet igennem security i Aalborg lufthavn, opdager jeg så ting nr. 2 jeg havde glemt. Min ”turen går til Chile” bog. Det var lidt op af bakke! For vi har sådan set manglet den lige siden ;) Nå men de startede bordingen med det samme, så vi gik lige om bord på flyet, og fløj så til Amsterdam. Turen tog en go times tid, og gik helt smertefrit.

                                                              Nicolaj og jeg i flyveren :)

I Amsterdam havde vi godt 4 timers ventetid, så vi slog tiden ihjel med, at gå og kigge lidt på butikker og så lidt at spise J
Vi overvejede meget, at få opgraderet vores pladser i flyet til ekstra benplads, fordi vi mente at 10 timer var lang tid med bøjet ben. Men så blev vi også enige om, at vi jo var unge mennesker og selvfølgelig kunne vi sagtens holde til det. Det var så her at vi begik vores første fejl!

                                                               Nicolaj og hans mad :)

Da vi kom ind i flyet finder vi ud af at vi skal sidde på 2. sidste plads i flyet og lige bagved os, sidder der en handicappet dame. Fred være med det! Men da vi så letter finder vi ud af, at vi overhovedet ikke kan snakke sammen, da der er så meget larm fra motorerne. Udover at vi ikke kan have vores ben der, eller snakke sammen, kan vi heller ikke få sovet pga. larmen. Som prikken over i’et, sidder hende den handicappede under hele turen og sparker til begge sæder og skriger. Så da vi endelig efter godt 10 timer lander i Atlanta, er jeg en utrolig irriteret kvinde, og alt respekt til Nicolaj for ikke at være stukket af, under flere af mine udbrud.

Vores fly mad. Det var overraskende rigtig godt, og så fik vi også lige en lille flaske hvidvin eller to ;)

I Atlanta skulle vi også igennem paskontrollen, og så turistagtige som Nicolaj og jeg er, følger vi blot alle andre og stiller i kø. Vi tænker ikke over at der er to køer. Da vi så kommer frem som de første, tager en politimand vores pas og kigger ondt på os, hvorefter han så spørger om vi har statsborgerskab i USA. Jeg svare nej, og at vi blot er på gennemrejse, så kigger han på og vredt og siger så ”Hvad laver I så i denne kø?”. Han ryster på hovedet og peger i retningen af den anden kø, hvor der også højt og tydeligt står på et skilt at denne kø er til turister. Så Nicolaj og jeg må vende om, og pænt gå om i den anden kø.

Da vi så er kommet igennem paskontrollen, og kommer frem til vores fly, er de i gang med at borde igen, så den pause vi fik på fast grund var på en times tid. Hvilket i mit hoved på dette tidspunkt var alt for lidt, for kunne slet ikke overskue tanken om endnu 10 timer i et fly der larmede.

Men da vi kom ind i flyveren, finder vi ud af, at der er meget mere benplads (og mener meget, hele 10 cm!) og vores pladser var midt i flyet hvilket betød knap så meget larm. Jeg var lykkelig J

Endelig efter 21 timers tur lander vi i så i Chile!
Det var en befriende følelse på en eller anden mærkelig måde, at vide, at vi nu endelig var fremme og at der nu ingen vej var tilbage, nu startede vores eventyr endelig J

Nicolaj havde under hele turen sagt at han var sikker på, at vores bagage ikke ville komme frem. Så da vores kufferter kom rullende på rullebåndet, var han en meget glad mand! Jeg var selvfølgelig også meget glad for det J

Da alt var tjekket og vi var kommet ud fra lufthavnen, skulle vi have fat i vores bil som vi havde lejet.
Det tog lige et par minutter, at få fat i bilen og så var det ellers bare af sted imod La Serena hvor vi skal bo. Der var bare lige ét problem! Vi havde ingen anelse om hvor vi skulle køre hen! Vi var rundt og spørge på tankstationen om vej og fik så af vide ”bare af ved første afkørsel og så er det vare lige ud”, og det var da lige det Nicolaj og jeg gjorde! Vi fik så bare en rundtur omkring lufthavnen i stedet for J

Efter flere forsøg på at komme på den rigtige vej, kom vi endelig på motorvejen, ved hjælp fra et kort fra bilhandleren J På vejen fandt vi lige en MCD hvor vi kunne holde ind og få noget internet og lige skrive til dem derhjemme at vi var okay og nu var på vej ud i det blå J

                                                                   Vores fine bil :)

Hollywood i Chile :)

Efter at have kørt på ”La ruta del Vino” oversat til dansk ”Vinruten” i et par timer, hvor vi kom om ved store flotte vingårde og marker, ankom vi til byen Valparaíso.

Vi kørte meget på motorvej så kunne ikke rigtig få nogle gode billeder af markerne. Men vi kommer tilbage hertil. Så kommer der flere billeder :)

I Valparaiso besluttede vi os for at slå lejer for natten og udforske den lidt. Vi fandt et super lækkert hotel ”Ibis” og fik et topmoderne værelse til 2 for 300 kr. pr. nat. Med havudsigt!!! J

Byen ligger helt ud til vandet og vi fik kørt lidt rundt og set en masse. I kan se billederne nedenunder J

Det er en udpræget havne by med masser af aktivitet på havnen.

Vores meget billige hotelværelse

 Skønt at se nogle stadig bruge sporvogne. De ser så hyggelige ud i billedet :)

Deres huse var meget farverige i Valparaiso og meget stejlt oppe på bjergene

 Vi fik ikke helt fat om de stadig bliver brugt, men det skulle efter sigende være en slags lille jernbane som går helt op til husene ovenover og på den måde kan de mennesker der bor deroppe, få deres mad og andre ting transporteret der op. Meget smart :)

 En statue inde foran rådhuset/folketinget, vi blev heller ikke helt kar over dette ;)

 Rådhuset/folketinget

 Her er vi på tur til Viña del Mar som er en by lige ved siden af Valparaiso. Den er kendt for sinde flotte huse, strande og en masse rige mennesker :)

Om morgenen vågner vi begge ved et sæt, da sengene pludselige begynder at ryste meget. Jeg troede virkelig at det var Nicolaj der var vågnet før mig, som nu stod og rev i min seng. Var lige ved at sige ”Så stopper du altså!”, hvis det ikke var fordi jeg lige nåede at opfange at Nicolaj også stadig lå i sin seng og så lige så forvirret ud. Vi havde lige om aftenen inden snakket om jordskælv, så får bare lige fremstammet at det er et jordskælv vi oplever, så kigger Nicolaj på mig og siger så ”Nå, jeg troede bare det var toget der kom ind?”. Ork! Op af bakke altså J 

Efter morgenmaden tjekkede vi ud, og så gik turen ellers af sted mod La Serena. Vi havde kigget på Google Maps og den sagde at der var ca 7½ times køretur foran os, så vi jullerede bare af sted, for pointen med at leje en bil var også at få set så meget som muligt af Chile.

Turen tog os igennem rigsmandskvarterer og ødemarker. Men det hele var vildt flot og en kanon oplevelse!

Vi fik dog lige tid til et par stop. Bla. her på denne fantastiske strand :)

 Det meste af vejen var "desværre" mortorvej så når vi prøvede at få taget billeder var der sat hegn op så billederne blev ikke så gode. Men sådan her så meget af vores tur ud, op og ned på meget lange strækninger.

 Pludselig ramte vi også et industrikvarter ude midt i ingenting. Meget sjovt :)

Et lille velfortjent stop inden den sidste del af turen skulle køres :)

Efter godt 7½ times tid ankom vi som planlagt til La Serena, og vi var mundlamme og synet! Det er simpelthen så flot en by, der bare lige pludselig dukker op  ud af ingenting.

Her ser I noget af La Serena og Coquimbo som er nabobyen (og der hvor vi bor) til La serena. 

 La Serena strand til aften

 Som en treat til os efter en lang dag tog vi ind for at spise sushi. Det var fantastisk godt og billigt!
50 stk. lækkert sushi for 150 kr. MUMS :D

Vi startede med at bo på et par forskellige hoteller de første par dage imens vi ledte efter en lejlighed. I går (d. 5/3) lykkedes det så os endelig at finde en rigtig dejlig lejlighed, og det var endda et helt tilfælde.

Vi starede med at køre rundt og spørge flere steder om de vidste om der var nogle lejligheder til leje, og bedste som vi begge havde sagt at nu gad vi ikke mere, fik vi fat på et ægtepar som udlejede lejligheder. De startede med at vise os en kæmpe lejlighed med 3 værelser, køkken, stue og entre. Men det var for dyrt til os, og vi forklarede at vi max havde råd til at give 300.000 chilenske dollars (3000kr.) om måneden. De kendte tilfældigvis et ægtepar som havde en lækker lejlighed helt nede ved stranden til 300.000 om måneden, om vi ville se den? Og det sagde vi selvfølgelig ja tak til. Ægteparret var super søde og sagde at vi bare skulle køre med dem, så det gjorde vi. Nicolaj var godt nok noget skeptisk i starten, for kunne man godt bare stole på folk på den måde? Selvfølgelig kan man se sagde jeg også kørte vi ud i det blå med dem.
De viste os en helt fantastisk lejlighed og vi sagde ja tak med det samme! Den koster i danske kr. 3000 om måneden og så skal vi betale lys og varme derudover. Hvilket  vil være omkring de 250 kr. hvis vi er storforbrugere af vand. Så det er jo en kanon husleje når vi er to der skal splejse om det J

 Vores udsigt.

 Vores dejlige store teresse

 Stuen

 Mit værelse

 Badeværelset

 Nicolajs værelse

 Køkken

 Køkken

 Vores lejlighedskompleks

Ægteparret som vist os lejligheden kørte os derefter tilbage til bilen og vi fik ordnet betalingen og depositum. Så kørte Nicolaj og jeg så ind for at handle ind og så tilbage til vores nye lejlighed. Det er super lækkert endelig at have fået noget hvor vi kan være os selv og ikke skal bo i en kuffert mere. Gør det hele lidt nemmere J

Om aftenen kom så det ægtepar som ejer lejligheden for at aflevere et sæt nøgler mere og lige sige hej til os. De var super søde og forstod at vi havde brug for internet så det lovede de at få lavet i dag d.6/3 (bliver nok først i morgen J )og så sagde de at lige meget hvad skulle vi endelig sige til, så skulle de gerne hjælpe os. Så det var rigtig dejligt at møde sådanne mennesker J

Det var lidt om hvad vi har lavet indtil nu. I morgen skal vi aflevere vores bil, hvilket bliver trist, for det er nu dejligt at kunne komme rundt, da vi bor lidt langt væk fra indkøb. Men vi overlever!
Skriver igen når der er sket noget nyt! J